Anna Klitgaard skriver fra Costa Rica
Klemt mellem Nicaragua i nord og Panama i syd ligger det frodige paradis Costa Rica eller den rige kyst, som landet blev navngivet af spanierne. Fredfyldt blandt urolige naboer er det en oase af natur og dyreliv, men også af kulinariske oplevelser som friske salater og traditionelle risretter
Palmer og frodig skov står som en grøn kulisse mod den hvide strand og det blå vand. Det er nytårsmorgen, men aftenens fest og fyrværkeri afholder ikke to ældre herrer fra at stå her, mens solen står op. I deres venstre hånd holder de tynde fiskeliner med kroge, som de igen og igen kaster ud i det blå vand. Over dem svæver brune pelikaner, opmærksomme på fiskeriet under dem. Når en fisk kommer nær linen, styrter de ned i vandet. På få sekunder snapper de den og sluger, mens fiskerne på stranden endnu en gang må se sig slået af naturen omkring sig.
Det var også naturen i form af en orkan, der i 1502 sendte Christoffer Columbus til "la costa rica" eller den rige kyst, som landet lige siden er blevet kaldt. Klemt inde mellem Det Caribiske Hav og Stillehavet har det taget en helt anden historisk rute end de mere krigshærgede og blodige stater mod nord som Nicaragua, El Salvador og Honduras. I 1949 bestemte den daværende præsident José Figueres Ferrer nemlig, at hæren skulle afskaffes, og demokrati skulle indføres. Og sådan har det været lige siden. Selv er costaricanerne stolte af deres fredelige nyere historie, og den har da også givet dem en af de højeste levestandarder og den bedste natur i Mellemamerika. Costa Rica har flere naturreservater i forhold til areal end noget andet land i verden og en biodiversitet, der får biologer til at kalde landet for et paradis.
Fra strandkanten i Montezuma på Nicoya-halvøens spids er det også svært ikke at være enig med dem. Aber, egern, leguaner, sommerfugle og kolibrier hygger sig i træernes kroner, og blomster lyser pink, gult og rødt i varmen under dem. I havet svømmer farverige fisk rundt om de undersøiske klipper, og en tur i bølgerne er forfriskende, omend varm. Kun i middagsheden er det nødvendigt at tage en pause fra naturen, solen og stranden og snuppe en siesta, men det giver til gengæld mulighed for at smage på de lokale specialiteter, der med delikate dufte frister fra skyggen under restauranternes udhæng og halvtage.
Traditionelt har costaricanerne spist stegte brune bønner og ris til de fleste måltider, men som velstanden går op, så gør retternes variation og finesse det også. I det frodige land er det let at dyrke det meste, og bananplanter vokser da også vildt på bakker og skråninger. Madbananer er derfor en del af mange retter, som også ris, rødbeder og andre farverige grøntsager og blomster er det. På en lille lokal økologisk restaurant serverede de således en lokal udgave af sushi-salat og tortillas med grøntsagsfyld, og de opskrifter vil jeg sammen med den traditionelle gallo pinto give videre her, da de også er gode som efterfølgere til den fede og overdådige mad, som julen og nytåret i de sidste uger har beriget os med. Velbekomme!
Sushi-salat (4-6 personer):
2 kopper brune ris
3½ kop vand
2 tsk fint salt
½ tsk gurkemeje
½ plade tang
250 gram frosne store rejer
Saft og revet skal fra en sød appelsin
Saft og revet skal fra en halv citron
2 spsk rørsukker
2 spsk soja
2 spsk riseddike
4 medium løg, hakkede
1 avokado, skåret i tynde både
3 spsk ristede sesamfrø
Skyl risen grundigt, og kog den med salt og gurkemeje i omkring tre kvarter. Rist tangen på en varm pande i et par minutter, og hak den i mindre stykker. Mens risen bliver kølet af blandes dressingen ved at hælde saften fra citronen og appelsinen i en gryde med sukkeret. Lad det koge op under omrøring og efter et par minutter tilsættes riseddiken og sojaen. Lad blandingen koge endnu et par minutter, inden den tages af varmen, og den revne skal fra de to frugter kommes i. Bland halvdelen i risen og rør rundt. Arranger derefter risen i skåle eller på tallerkener og pynt med avokado, rejer, tang, løg og drys sesamfrøene ud over. Server straks med den resterende dressing ved siden af.
Tortillas med grøntsagsfyld og simpel tomatsalsa (4 personer):
1 pakke tortillas (færdiglavede)
1 stor rødbede
1 medium løg
2 gulerødder
½ knold selleri
150 g røde bønner
¼ bundt coriander, hakket fint
100 g. brune ris
Saft fra en appelsin
Salt
3 tomater
Kog rødbeden, selleri og gulerødder let og separat, så de bevarer deres sprødhed og individuelle farve. Skær dem i fine stykker, og stil dem til afkøling. Kog den brune ris i omkring 45 minutter, og når den er afkølet, bland den med appelsinsaften, halvdelen af korianderen og rodfrugterne. Hak tomaterne groft, og bland dem med det sidste koriander, og varm endelig tortilla-brødene i ovnen ved 200 grader i et par minutter. Når brødene er færdige rulles de om ris- og grøntsagsfyldet og serveres med tomatsalsaen.
Gallo Pinto (4-6 personer):
400 g hvide ris
400 g sorte bønner, forkogte
1 løg
2 fed hvidløg
½ grøn peberfrugt, hakket fint
1 tsk koriander, stødt
1-2 tsk Tabasco
4 spsk olie
2 spsk hakket koriander (frisk)
Salt og peber
Kom olien i en pande, og lad det varme op. Hak løg og hvidløg, og tilsæt dem sammen med den grønne peberfrugt. Lad det stege i fem til syv minutter. Herefter tilsættes de stødte koriander, risen og de forkogte bønner samt vand. Tilsæt lidt ad gangen og rør rundt med jævne mellemrum. Efter 10-12 minutter er risen ved at være blød, og det er tid til at blande Tabasco og frisk koriander i og smage til med salt og peber. Når din Gallo Pinto har den rette smag, er den klar til servering.
